147.710 kroner i 1976

Tilbage for mange år siden, da jeg var en lille dreng i 1976 var 147.710 kroner mange penge.

Men det var hvad en Porsche 924 kostede i standardudgaven.

november 9th, 2010 by Lars | No Comments »

Efterårsstatus på projekt 924

Det har været alt for længe siden jeg skrev noget her, men arbejde og ferie har fyldt rigtigt meget.

Det betyder dog ikke at 924 har stået stille. Tværtimod.

Status for reservedelsbil:

  • Ingen var interesseret i min reservedelsbil til 1000 kroner. Så den er skåret i stykker og smidt ud.
  • Motor og for- og bagbro fra reservedelsbilen er gemt
  • Blæser, ledningsnet, døre, bagklap, køler, skærme etc. fra reservedelsbil er gemt
  • Status for kørende projekt:

  • Det kørende projekt er kørende i København for tiden. Dog med en starterboks på bagsædet.
  • Motoren brænder olie, men den er kørende og chefmekanikeren fik den til at gå jævnt med en co2-måler. Nu trækker den fint ved alle omdrejninger.
  • Det irriterende standard-rat med en kæmpe hornkontakt er skiftet med et 13″ Moto-lita Mk. 4 læderrat med Porsche emblem (pris 250 kroner på et stumpemarked). Meget bedre ergonomi og udseende.
  • Udeståender for det kørende projekt:

  • Skifte generator, tandrem og vandpumpe. Specielt generator så man kan starte bilen, for den lader ikke nok og det skaber både start- og lysproblemer.
  • Løse blinklysproblemet
  • Skifte varmtluftsblæseren til kabinen (den støjer og er slidt)
  • Skifte døre (har to fine stående med nye større spejle)
  • Renovere dørgreb + nye cylindre
  • Få motor til at gå helt perfekt, evt. nye ophæng
  • Gennemgå / rense kabinen og klipse tæppe fast etc.
  • Gennemgå kabinelyse for løse forbindelser
  • Fjerne bulen i bunden i højre side + den smule rust der findes der.
  • Renovere gummiet / lister
  • Få bilen malet – farve endnu uvist, men hælder til mørkegrå.

  • Og hvordan er den så at køre i?
    Joooee, den er sjov og man ligger godt nede ved vejen. Jeg er glad for at jeg ikke valgte lavprofil-dæk til den, for så havde den været for ukomfortabel. På sigt kunne jeg dog godt finde på at sænke den lidt.

    Den støjer en del på en god måde når der accelereres og ligger rigtigt godt og kører let mellem 80 og 120 km/t. Ved bykørsel er den lidt mere tung i det. I kurver klæber den godt til vejen med Dunlop Sport dækkene på, men man skal ikke blive alt for frisk i regnvejr med at accelerer den ud af kurver…for så får man en fin snurretur (hvad jeg ikke har fået, men det var tæt på).

    …jeg skal dog ikke afvise at jeg en dag skal have en Porsche med flere heste under kølerhjelmen.

    oktober 26th, 2010 by Lars | No Comments »

    Reservedelsbil næsten reduceret til reservedele

    Jeg har lidt dårlig samvittighed over ikke at få opdateret her, for der sker lidt på Porsche-fronten. Primært dog på reservedelsbilen fra 1981, som vi i sidste uge fik næsten strippet ned til det rene metal. Vi fik taget rat, skærme, døre og en del andre essentielle reservedele af. Nu skal den så bare sælges som dele eller smides i en jerncontainer inden d. 1. oktober hvor pladsen skal bruges.

    Undervejs fik min far dog også flyttet vinduesvisker-systemet over på min kørende 924´er, som nu har virkende viskere. Blinklys og motor driller stadig, men det får en professionel nok snart chancen for at lege med. Vi skal lige have flyttet de pæne døre fra 1981´eren over på det rigtige projekt.

    Nedenfor et par billeder fra arbejdsdagen:


    Chefmekanikeren er ved at strippe reservedelsbilen.


    Min og chefmekanikerens far er ved at skifte en næsten hele overbrændt stelforbindelse i motorrummet. Der er rigtigt mange stelforbindelser alle mulige og umulige steder.


    Reservedelsbilen mens den stadig var hel


    Det rullende projekt, som vi flyttede delene direkte over på.

    september 22nd, 2010 by Lars | No Comments »

    Tape?!

    Var på jagt efter et dødt forhjulsleje i dag, men endte med at finde at boltene i forhjule bare skulle efterspændes (duh!). Så i stedet fik jeg left efter problemerne med blinklyset. Desværre forgæves, men jeg fik udelukket at det er stelforbindelsen ved batteriet (renset / slebet) eller armen på rattet (rattet af og tjekke kontakt + anden arm testet).

    Til gengæld gik vi lidt på jagt efter årsagen til at motoren er ustabil under 2.500 omdrejninger. Kunne være strømfordeler (nope) eller vakuumlinierne (jep). Det viser sig at der er to vakuum-slanger i en gummifordeler – og min ene var tapet sammen. Ikke så givende, så med en svejtsetang omkring hullet kørte motoren meget mere jævnt. Se vakuum-diagram her.

    Nu skal en ny gummimanchet hentes hvor dele-bilen står og testes. Derefter skal alle ledninger til blinklysene ud, for hvis arm. relæ og nødblink virker er der desværre vist kun ledningerne tilbage.

    Ser frem til at jeg kan gøre lidt ved kabinen og diverse småbuler og få den malet over vinteren. Orange? Rød?

    august 10th, 2010 by Lars | No Comments »

    Så er vi rullende – næsten

    Efter en længere sommerferie fik jeg endelig lidt hul på Porsche-bylden. Bevæbnet med et topnøglesæt og et par essentielle reservedele fik jeg skiftet kølerblæseren, viskermotoren og monteret dørhåndtag / cylinder / dørbeklædning.

    Det betød at jeg kunne tage Porsche fra Værkstedet til hvor jeg nornalt bor. En helig tur i solskin forleden med targa-taget taget af. Motoren drillede ikke og der var kraft selv under 2.000 omdrejninger. Desuden startede den hver gang – incl. da jeg fik hentet min ældste søn i SFO i Porschen.

    Der er også kommet nye Dunlop Sport dæk på og de renoverede teledail-replika fra BBS med sølv-pulverlak. Ligesom med nye bøsninger giver det en anden handling.

    Til gengæld driller blinklyset (men ikke nødblinket) stadig fra tid til anden – og da jeg havde kørt lidt rundt i byen stod venstre forhjulsleje af (tip: Krogslund har baghjulslejet til en Golf Mk I til 160 kroner, det er samme model) og da den skulle retur til værkstedet satte viskerne sig fast og motoren drillede lidt under 2.000 omdrejninger igen. Men hey: Jeg er kørende og den triller fint 🙂 …altså så længe man ikke lytter for meget til det smadrede leje!

    juli 29th, 2010 by Lars | No Comments »

    På pause

    Metalsliberen lader vente på sig med andet forsøg af fælgene – og jeg har ikke tid til at komme videre med hverken problemerne med ujævnt træk under 3.000 RPM eller det manglende blinklys (men virkende nødblink!). Til gengæld har jeg fået en fast værkstedsplads, så det giver en del ro.

    Men selvom det driller lidt var jeg dog i weekenden, mens vejret var i top, ude og trille en lille test-tur med min ældste søn. Han er stadig ikke helt imponeret af bilen, men det skyldes nok mest at den er både støvet og sammensat af en masse mærkelige farver 🙂

    juni 7th, 2010 by Lars | No Comments »

    Fine fælge

    Min 1976´er kom med ATS phonedials med nedslidte 205/60 R15 dæk og med meget pæne 14″ vinterdæk på originale Porsche alufælge.

    Det er dog Phone dials replica fra ATS som jeg synes passer bedst. De var dog slidte, men ikke skrammede. Så en tur til glasblæseren hos Gladsaxe Metalsliberi og efter 4 dage var de tilbage og helt perfekt. Vi taler seriøst perfekte uden så meget som en lille grim ridse. Det var ikke dyrt og alle pengene værd. Jeg har helt sikkert flere dele som skal forbi dem.

    Næste skridt er at få dem pulverlakeret. Det sker i denne uge og bliver enten sort (favorit) eller sølv (ordinært men klassisk). Imens kan man nyde de rå fælge her.

    Af en eller anden grund er jeg i øvrigt ramt af en forbandelse der gør at jeg kun har 3 center caps uanset fælg. Mine originale alu´er er også kun udstyret med 3 center caps – og det samme gælder de stjerneformede Porschefælge som der sidder på 1981´eren. Træls, men så er det i gang med ebay.

    Opdatering: Intet er nemt med ældre biler. To timer efter jeg havde afleveret fælgene til maling ringede maleren og brokkede sig over et par steder hvor glasblæsningen ikke var helt helt i bund. Så nu skal jeg tilbage til sliberen og finde ud af om det er maleren der er meget fintfølende eller sliberen der har efterladt et par helligdage. Oh well, sådan er gamle biler.

    Opdatering 2: Folkene i Gladsaxe kunne godt se at de havde glemt et par steder. Så de giver dem lige en tur til. Derefter sølv pulverlakering og så lak.

    maj 31st, 2010 by Lars | No Comments »

    Fra motor til gearproblemer

    Sagaen om dørlåsene fortsætter. Det er lykkedes os at få den ene dør af min 1981´er og målt op imod 1976´eren. Det ser ud til at passe selv det kræver lidt fingersnilde at få det helt tilpasset. Det samme gælder kølerklappen, som nu er skiftet men ikke helt lige.

    Største udfordring var at motoren opførte sig underligt: Startbesvær som forsvandt ved omkring 3000 omdrejninger. Så vi tjekkede efter utætheder og lignende, men der var intet åbentlyst. Et par prøveture viste dog at det var gearet der drillede ved at insistere på at 1. og 2. gear faktisk var 3. gear – og det var en smule hårdt for motoren at starte i 3. Så en justering og lidt stramning af et par møtrikken så var 1. og 2. gear tilbage. Skal nok have en smule loctite ved lejlighed – det er trods alt sammenbikset af tre forskellige skiftere for at matche den konverterede 5-gears gearkasse der er på min oprindelige 4. gears bil.

    maj 19th, 2010 by Lars | No Comments »

    Nye sæder og kabinen renset

    Porschen er jo kommet på plader, men den står stadig og hygger sig på værkstedet. Mest fordi at vi fortsat mangler dørlåse, og den derfor ikke er så velegnet til at stille på gaden. Desuden går tændingen af og til lidt ujævnt og kølerblæseren har kendt bedre dage.

    Men i dag fik jeg (sammen med min far) taget køleren + blæser ud af min reservedelsbil (2-timers job) samt støvsuget og renset kabinen. Det sidste fordi at der skulle nye sæder i Porschen, da de andre er helt gået op i syningerne.

    De nye sæder blev også monteret i dag og give både bedre støtte og ser bedre ud. Bagsædet, siderne og sæderne har alle fået en tue med Turtewax sæderens med en indbygget børste. Det er klart et anbefalelsesværdigt produkt som fik mine bagsæder til at gå fra “skal smides ud” til “hov, det ser da godt ud” på 10 minutter. Utroligt så meget snavs der kan hobe sig op – og hvor mange visne blade man kan finde under sit gamle forsæde.

    Jeg ville også have skiftet dørene fra min 1981´er over på min 1976´er, men boltene sad simpelthen for godt fast. Så for ikke at strippe kærven blev det besluttet at vende tilbage med luftværktøj og en varmepistol. Jeg ville ellers gerne have haft dørene flyttet da de både er pænere, har intakte gummilister, intakte og større spejle og fordi vi har nøgle til cylindrene.

    Sidst på arbejdsdagen dukkede chefmekanikeren op og fik stillet tændingen så den gik flot og jævnt i tomgang. Desværre fik 924´eren så i stedet problemer med kraft i omdrejninger under 2-3000 rpm – mystisk. Vi må prøve os frem en anden dag.

    Desuden driller blinklyset stadig – faktisk så meget at det ikke virker. Også selvom det har gjort. Forums på nettet antyder, at sikring nr 8 kan være problemet. Det må undersøges.

    Til gengæld har jeg fået mine teledail BBS fælge hjem fra værkstedet. Nu skal de glasblæses, lakeres (nok sorte) og have nye lavprofil dæk på.

    maj 14th, 2010 by Lars | No Comments »

    Bærearme og bøsninger

    Chefmekanikeren har flere projekter, så min 924´er skal være færdig i en ruf. Så bærearme og bøsninger foran blev skiftet uden mig.

    Til gengæld var jeg ude og prøvekøre den lørdag hvor man tydeligt kunne mærke at forenden var blevet mere præcis og meget mindre sejlende. Det var endda med 14″ vinterdæk – mens et skift til 15″ og nye lavprofildæk nok vil betyde en endnu bedre handling.

    april 25th, 2010 by Lars | No Comments »