Fremad!

Det sidste sted hvor der kunne gemme sig overraskelser var i gearet – og det holdt stik. 924´eren er bygget så sindrigt at gearkassen sidder bag bagakslen og gearstangen derfor er forbundet med en meget lang pind.

Pinden sidder så på en fin dippedut med en plastikbøsning der så går ind i selve gearkassen. Problemet er så, at hvis bøsningen er slidt forsvinder bakgearet. Og min bøsning havde 3-4 millimeter slup omkring bolten…så indtil videre går det kun fremad. Eller rettere: Lige nu går det ingen vegne indtil en erstatning er hentet hos Porsche Centrum Køge der har stået på hovedet i deres 924-container 🙂

Samtidig er de sidste dele til en komplet renovering af bagtøjet på vej i posten fra Kit og Buggy Service – og lidt styrkugler og smådele til fortøjet på vej fra den tyske ebay. Hvad gjorde man før internettet?

Så inden for en uges tid burde den rent mekanisk være tip-top. At den så stadig ligner lidt et vrag udefra er en selvstændig opgave!

Recent Entries

Skriv et svar

Comments are closed.